Jeg var jo heldig at få den skønne American Pie kagebog i fødselsdagsgave af Camilla. Der er så mange kager deri som ser rigtig lækre ud, så det var svært at bestemme sige hvilken skulle være den første som skulle laves. Valget faldt på en kage som ikke skal bages, chocolate silk pie som er en pie med kiksebund, skønt cremet chokolade fyld og lidt flødeskum på toppen. I opskriften skulle den pyntes med revet chokolade, men det undlod jeg da jeg synes det ville blive alt for meget.
Jeg må hellere indrømme at jeg faktisk lavede 2 stk af denne kage. Den første jeg lavede fik jeg ikke kogt fyldet nok op, så det blev ikke tykt nok til at det kunne stivne. Så den kom direkte i skraldespanden, altså først efter den havde stået en nat i køleskabet og stadig ikke var stivnet…øv. Anden gang gik det heldigvis meget bedre som det ses på billederne.
Chocolate silk pie
Fyld:
- 40 g Majsstivelse
- 150 g Sukker
- 2 spsk Kakaopulver
- 1/4 tsk Salt
- 6 Æggeblommer (jeg brugte pasturiseret)
- 2,5 dl Mælk
- 3,25 dl Piskefløde
- 150 g Mørk hakket chokolade
- 1 tsk Vanilje (jeg brugte vanilje twister)
Kiksebund:
- 220 g Digistive kiks
- 50 g Sukker
- 115 g Smør
Kiksene kommes i en foodprocessor og køres til det er krummer. Sukkeret kommes i og til sidst det smeltede smør. Det hele køres godt sammen. Blandingen hældes i en springform og presses ud fra midten og op af siderne. Så det giver en fin, jævn bund, som stilles på køl.
Fyld til pien. Bland majsstivelse, sukker, kakaopulver og salt godt sammen i en gryde. Rør æggeblommerne i, blandingen bliver tyk og det kunne se ud som noget der er gået galt. Men sæt gryden over mellemhøj varme, og forsæt med at piske/røre i gryden til blandingen begynder at tykne og koge. Lad det koge i ca. 1 minut, mens der piskes/røres uafbrudt. Tag gryden af varmen.
Tilsæt mælken lidt af gangen og derefter fløden, mens der piskes grundigt. Tilsæt den hakkede chokolade og rør rundt til den er smeltet. Sæt gryden over varmen og varm den stille og roligt op til fyldet bliver trykt. Pas på at den ikke brændet på. Tilsæt som det sidste vaniljen. Tag gryden af varmen.
Lad fyldet køle af 5-10 min, pisk/rør i den ind i mellem.
Når fyldet er kølet lidt af hældes det i formen med kiksebunden. Stil pien i køleskabet og lad den hvile/ stivne i mindst 2 timer. Jeg lavede min dagen inden den skulle bruges så jeg var helt sikker på den var stivnet.
Pyntes med pisket fløde.
Velbekomme




Uh, den ser god ud! Ærgeligt at en af dem måtte ryge ud, men denne ser i hvert fald enormt lækker ud! Den tror jeg lige, at jeg vil skrive bag øret :)
Ja det var lidt ærgerligt, men jeg kunne se den kunne blive god, så derfor lavede portion Nr to :-)
Respekt! At du ikke giver op og bliver hysterisk, som jeg ville have gjort, men bare bager en til! :-) Åh, jeg bliver så gal, når det mislykkes for mig! :-) Det er en flot kage!
Kh Ulrika
Tak, men vil nok sige der kom et par bande ord eller ti ud, da jeg smed første portion ud :-)
Tak :-)