Kreativiteter og udfoldelser i køkkenet
Header

Profiterolles med is og chokoladesovs

January 3rd, 2013 | Posted by By Busk in Dessert | Kogebøger | Snak | Vinter

Desserten nytårs aften bestod af Profiterolles med is og chokoladesovs, lavet efter en opskrift fra Spise med Price 2.  I julegave havde jeg ønsket mig nogle af deres kogebøger og fik nr. 2. Jeg synes de 2 herre er noget så underholdende og sidder klar når de er i tv.  Da jeg kiggede i bogen fik jeg øje på denne dessert og var ret sikker på den skulle prøves af, hurtigt…

Jeg bagte de små profiteroller om formiddagen, sammen med andre forberedelser til nytårsmiddagen. Dejen blev en smule for tynd, hvilket jeg kunne se med det samme da jeg sprøjtede den ud. Det var som om den løb lidt mere ud end forventet og jeg havde ikke engang alle æg i dejen. Så det må være et ca. antal æg i opskriften. Men da de var bagt var der stadig et fint hulrum til at komme is i, så jeg valgte ikke at lave en ny portion.

Da jeg anrettede desserten varmede jeg profiterollerne lidt i ovnene så de var sprøde og lune, fyldte dem med god vaniljeis og lod selv mine gæster hælde chokoladesauce over. Det smagte skønt, kombinationen af sprød, kold og varm, kage, vanilje og chokolade var helt perfekt. Det var der også stor enighed om, blandt vores gæster og vil sige at det smagte lige så godt den 1 jan. Da vi spiste rester…mums.

Helt klart en dessert som skal laves igen. Opskriften kommer under billedet.

Profiterolles med is og chokoladesovs

4-6 personer

Ingredienser:

Profiterolles

  • 100 g smør
  • 2 dl vand
  • 125 g mel
  • et nip salt
  • Ca. 3 store æg
  • 1 knsp bagepulver
Chokoladesauce
  • 150 g. bitter chokolade
  • 2 spsk kakao
  • 2 dl piskefløde
  • Ca. ½ dl vand
  • Sukker efter smag

Fremgangsmåde:

Smelt smør i vand, tilsæt mel og bagepulver på én gang. Rør grundigt og tag gryden fra varmen. Tilsæt sammenrørt æg lidt af gangen, når massen er let afkølet. Bland grundigt. Massen skal være til at sprøjte ud, men ikke så tynd så den flyder ud og ikke kan holde formen.

Kom dejen i sprøjtepose og afsæt kugler på størrelse med en stor valnød på bagepapir. Bages ved 200 g i ca. 15 min. Hold øje med dem de bliver hurtigt for brune. Afkøles på rist.

Flæk profiterollerne halvt og fyld dem med vaniljeis.

Chokoladesauce
Bring fløden i kog og tilsæt finthakket chokolade. Rør kakao i og fortynd med vand. Smag til med sukker.

You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 You can leave a response, or trackback.

One Response

  • Camilla says:

    Mums, de ser SKØNNE ud! Sådan nogle må jeg helt bestemt prøve at lave hurtigst muligt :)

    Hvor skønt med 2 Price kogebøger – jeg har faktisk ikke så heldig at eje nogle af dem endnu – dem må jeg se næste gang vi lægger vejen omkring :)



Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>